Ingredienser
- Frosne ærter
- Vand
- Olie
SÅDAN GØR DU
Hæld 150 g frosne ærter og 1 spsk. vand i en beholder med låg beregnet til mikroovn.
Alternativt på komfuret: Kom 150 g frosne grønne ærter og 150 g vand i en gryde med låg.
Varm i mikroovnen ved 750 W i 2 min., rør rundt, og varm yderligere 2 min.
Alternativt på komfuret: Kog op, og lad det koge ca. 5 min. Hæld vandet fra, men gem det til senere.
Tilsæt 1 tsk. olie til ærterne - gerne en rapsolie.
Blend med stavblender til en glat konsistens, tilsæt evt. kogt vand, hvis massen virker for tyk. Pres igennem en finmasket si for at fjerne skaller.
Lad puréen køle af, og opbevar den i rene glas med låg i køleskabet i maks. tre dage.
Smagsprøverne kan opbevares i køleskab i maks. 3 dage. Men de kan naturligvis også fryses ned. Kom den afkølede puré i en plastikpose, og glat den ud til en tynd plade, eller frys puréen ned i en fryseegnet boks. Så kan man brække et passende stykke af eller tage en passende mængde ud og tø op i mikroovnen eller i køleskabet.