Amning og brystmælk

Amning eller flaske er mere end blot et måltid – det er en fin måde at give barnet varme, nærhed og tryghed på. Brystmælk er smart sammensat og indeholder alle de næringsstoffer, som barnet har brug for til at vokse og udvikle sig, samtidig med at den giver en naturlig beskyttelse mod infektioner.
10 Minutter

Hvor meget skal barnet spise?

Alle børn er forskellige - ikke mindst når det kommer til appetitten. Derfor findes  der ingen regler for hvor ofte eller hvor meget et barn skal spise. Uanset om du ammer, giver brystmælk eller erstatning på flaske er det vigtigt, at lade barnet bestemme, hvor meget det vil spise. Spædbørn er fantastiske til at mærke hvad de har brug for. Pres derfor ikke barnet til at tage hverken bryst eller flaske. Så længe dit barn trives, virker tilfreds og tager på i vægt, er der ingen grund til bekymring.

Begynd med D-vitamindråber
Efter 2 uger skal brystmælken suppleres med D-vitamindråber. D-vitamindråberne hjælper kroppen med at optage kalcium, som er nødvendigt for tænder og knoglerne.
Læs mere om Sempers D-vitamindråber

Hvor ofte skal børn spise?

Efter nogle måneder har de fleste børn fundet deres egen rytme og bliver sultne på bestemte tidspunkter. Børn er forskellige, og tiden mellem måltiderne kan variere fra måltid til måltid og ændre sig fra dag til dag.Små børn er dog gode til selv at mærke, hvornår de har brug for mad. Tilbyd derfor dit barn mad, hvis det virker sultent – også selvom der ikke er gået så lang tid siden det sidste måltid.

Ammeproblemer og mælkestase

Mange nybagte mødre kan opleve problemer med amningen - udfordringer, som kan komme og gå. Nogle får ømme eller sårede brystvorter, mens andre oplever lækkende bryster eller mælkestase. Selvom det kan føles svært, når problemerne er værst, kan det være rart at vide, at du langt fra er alene om disse gener. Næsten ingen ammeforløb er helt uden udfordringer.

Mælkestase mærkes ofte som en knude eller en hård fordybning i brystet, og det kan gøre ondt at amme. Problemet opstår ofte pludseligt og typisk kun i det ene bryst.

Forsøg at lette trykket ved at amme barnet eller ved at tømme brystet med hånden eller en brystpumpe. Mælkestase går ofte over af sig selv. Det er vigtigt at hvile sig og sørge for at få nok at spise og drikke.

Brug en blød BH og løstsiddende tøj. Det kan også hjælpe at holde brysterne varme, for eksempel med et håndklæde, eller at tage et varmt bad inden amning.

Hvis mælkestasen ikke forsvinder, eller hvis du får andre symptomer som feber, rødme eller lignende, bør du kontakte sundhedsvæsenet for rådgivning og hjælp.

Vær opmærksom på, at mælkestase er usædvanlig i den første uge efter fødslen. Hvis brysterne i denne periode hæver og er ømme, er det oftest et tegn på, at mælkeproduktionen er ved at komme i gang.

Gør måltiderne enkle

Gør måltidet til en hyggelig stund, og forsøg at skabe så rolige omgivelser som muligt. Nærhed og hud-mod-hud-kontakt er godt, uanset om du ammer eller giver flaske. Find den måde at give mad på, der passer bedst til dig og barnet.
Nogle foretrækker at amme liggende. Hvis du har tvillinger, findes der forskellige måder at amme begge børn samtidig på, for eksempel ved hjælp af ammepuder. Læs mere om tvillingstilling her. Der findes også en række hjælpemidler, som kan gøre amningen lettere. Brystvortecreme, ammeindlæg og en amme-BH kan alle være gode at have derhjemme.

Hvis du giver flaske, findes der mange forskellige flasketyper at vælge imellem. Det kan være nødvendigt at prøve sig frem, før du finder den flaske, som barnet bedst kan lide. Vælg gerne en flaske, der hjælper med at mindske, at barnet sluger for meget luft. Læs mere om at give flaske her

Stoppe med at amme om natten?

De fleste spædbørn bliver sultne om natten og har behov for et natmåltid. Nogle børn er så sultne, at de har brug for to natmåltider. Omkring 6-månedersalderen, og nogle gange tidligere, begynder nogle børn at sove hele natten, men langt fra alle. Søvnen kan påvirkes af hvor meget barnet har spist, før det falder i søvn. En fuld mave plejer at betyde en lang, uforstyrret søvn, men det er ingen garanti. Nogle gange vågner barnet ikke af sult, men fordi det har brug for nærhed og tryghed eller en tør ble. 

Hvis barnet er lidt ældre, og du har besluttet at amme mindre om natten, kan den i familien som ikke ammer forsøge at trøste og skabe tryghed og nærhed, hvis barnet vågner. Regn med at det kan tage et par nætter, inden barnet og resten af familien har fået en ny rutine. Hvis det ikke lykkes første gang, kan I forsøge igen nogle uger senere. 

Spis rigtig, når du ammer

Alle nybagte forældre har brug for energi til at tage sig af både barnet og sig selv. Når du ammer, producerer du samtidig mad til dit barn, og derfor har din krop brug for lidt ekstra. Så had har du brug for at spise? Og hvad skal du undgå at spise, når du ammer? 

Næring og væske

For at kunne danne brystmælk har du behov for ekstra væske. Vælg gerne næringsrige drikke, som du kan lide, men begræns indtaget af sodavand, saftevand og energidrikke. Du har brug for cirka 1 liter ekstra væske om dagen. Derudover har du behov for lidt ekstra energi, men ikke mere end hvad der svarer til et ekstra glas mælk eller en ekstra mad med pålæg. Når du ammer, kan du spise det meste. Der er dog enkelte fødevarer, du bør være opmærksom på, blandt andet visse fiskearter, som kan indeholde uønskede stoffer. Læs artiklen om hvad du skal undgå at spise som gravid her. Følg de gældende kostråd for ammende.

blue-decorative